Er du bekymret for, om du er ramt af stress?

Eller ved du allerede, at du er det?

 

I begge tilfælde er det vigtigt, at du tager hånd om din situation og finder vej gennem stressen på den mest hensigtsmæssige måde.

 

 

Hos mig vil et typisk stressforløb indeholde følgende punkter:

  • Hvad er stress og hvordan kommer det til udtryk? Hvordan viser det sig hos dig?

Stress kommer af overbelastning. At kroppen reagerer og forsøger at gøre opmærksom på dette, er både klogt og helt naturligt. Hvordan ser dine personlige stresssignaler ud? Hvilke stressorer, stressårsager har du omkring dig?

  • Afstressningsteknikker

Først og fremmest skal der ro i dit liv. Hvordan kan der skabes plads til afslapning og hvilken form virker for dig? Vi vil bl.a. arbejde med vejrtrækningsteknikker, motion- hvorfor og hvor meget, samt søvn.

  • Tankemønstre, vaner og overbevisninger

Hvad forventer du af dig selv, hvad forventer du af verden? Lidt om hvorfor. Og hvad vil det være muligt at udfordre? Hvilke fordele kunne du have af at ændre dele af dit tankesæt? Vi vil også se på planlægning.

  • Værdi og livskvalitet

Hvad er livskvalitet for dig? Hvilke værdier lever du efter? Og hvordan kommer stressen til udtryk her? Hvilken læring kan du få gennem stressen? Hvad kan og vil du gøre anderledes så du i fremtiden står langt stærkere når der sker belastende ting i dit liv?

Hvad er stress?

I daglig tale er stress mange ting, lige fra at have travlt og til at opleve, at stort set intet mere giver mening. Imellem disse to yderpunkter ligger et hav af forskellige oplevelser og opfattelser. Under alle omstændigheder er det vigtigt at du tager dig selv og dit helbred alvorligt, da langvarig stress kan give meget alvorlige følger.

At have travlt er ikke det samme som stress

At have travlt er dog ikke det samme som at have stress. Stress kan opstå som følge af begivenheder som f.eks. skilsmisse eller fyring, men i langt de fleste tilfælde kommer stress ikke af enkeltstående oplevelser, men af mange stressårsager der bygges op igennem længere tid. Vi lever i et samfund hvor langt det meste går stærkt, måske for stærkt, i hvert fald lærer vi fra tidligt i livet at det er vigtigt at kunne følge med. Bagsiden kan være, at vi ikke ved nok om at slappe af og få fornyet kroppens energi. Hvordan vi få ny energi er forskelligt fra person til person. Ved du hvad der skal til for dig?

Hvad er stress så?

Det er først og fremmest en grundlæggende biologisk mekanisme. Vi er altså fælles om det at kunne få stress. I forhold til biologien har det ikke betydning, hvordan vi ser på, oplever, eller er i verden.

Vi er skabt til at kunne tåle en vis mængde belastning, til kortvarigt at kunne håndtere ekstraordinære pressede situationer.

Stress opleves og føles forskelligt. Hvad der er stressende for én, behøver ikke at være stressende for én anden. Det er derfor vigtigt at kende ens egne stresskilder.

Vi skelner mellem kortvarig og langvarig stress.

Det som vi kalder akut eller kortvarig stress, opstår når vi har brug for at yde mere end ellers. Det kan være i forhold til arbejdet, et projekt med en deadline eller der opstår en krise i familien o.a.

Der opstår en forøget aktivitetstilstand i kroppen, og hjernen vil give besked til hormonsystemet om at frigive stresshormoner f.eks. adrenalin og kortisol. Hermed får du ekstra energi til at klare travlheden, præsentationen eller flytte dig fra en eventuel fare.

Ny energi er vigtig

Det vigtige er, at du efter en periode med pres oplever at kunne slappe af igen og få ny energi i din krop og sind. Du/nervesystemet har altså mulighed for –og tid til, at falde til ro igen.

Der hvor stressen kan blive problematisk, langvarig, er hvis du ikke oplever at kunne slappe af efterfølgende, men i stedet mærker et stadig større fysisk og psykisk pres. Fysisk kan være generel utilpashed, kvalme eller diffuse smerter. Psykisk kan det vise sig som konstant bekymring, alt for mange tanker og magtesløshed. Magtesløsheden kan måske opleves som, at det er umuligt at ændre situationen.

Konsekvenser af stress

Produktionen af kortisol stiger og det kan få konsekvenser for vores hjerne som kan vise sig som koncentrationsbesvær, indlæringsproblemer og dårligere hukommelse.

Stress opstår, når du har været belastet og overbelastning for længe og du har brug for ro for at komme dig og finde balancen igen. Du er ikke syg, fordi du har fået stress! Men vedvarende belastning kan føre til, at du bliver det, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, fedme, diabetes, angst, depression og blodprop. At få stress kan medføre store menneskelige og økonomiske konsekvenser for dig og din familie.

Når du begynder at tage hånd om stressen kommer dine personlige kompetencer i spil. Hvad har du af ressourcer, færdigheder og erfaringer og hvordan ser din øjeblikkelige livssituation ud?

Stress som udviklingsvej

Selvom det kan være uendeligt svært når du står midt i en tilstand af kaos, kan stressen også ses som en udviklingsvej.

Herigennem vil du få mulighed for at lære dig selv bedre at kende. Mærke ind i hvad der er godt for dig, hvor du skal sige ja og hvor det giver langt mere mening at sige nej og gå en anden vej.

Du vil finde nye kræfter og være i langt bedre balance med dig selv.

Eksempler på Stresssymptomer

Grønne

Akut stress. Her viser din krop dig at du bør prioritere afslapning og hvile.

  • Midlertidig hjertebanken
  • Midlertidig rysten eller tics
  • Sveder
  • Tørhed i munden
  • ”Sommerfugle i maven”
  • Knugen i brystet eller maven
  • Tissetrang
  • Anspændthed.

Gule

Du har været påvirket et stykke tid og belastningen er stigende.

  • Træthed
  • Sover dårligt om natten
  • Tænker hele tiden
  • Uro i kroppen
  • Indre modstand/modvilje
  • Irritabel
  • Lettere til tåre
  • Indesluttet

Røde

Du har stærkt brug for ro, og det er nødvendigt at sætte en stopper for belastning nu.

  • Glemmer ting/fraværende
  • Eksem/sygdom forværres
  • Uforklarlige smerter
  • Aggressiv / mindre social
  • Større brug af stimulanser
  • Mave – tarm problemer
  • Manglende selverkendelse